Et CASH Card er et “betalingskort”, som kan bruges til at køre i taxa for. Med Taxa Selandias CASH Card kan du for eksempel være sikker på, at din teenager altid kommer sikkert hjem fra byturen, også selvom alle pengene er brugt på fest og farver. Og som forældre behøver du ikke bekymre dig, tryghed til teenagere og forældre. Vi har også “voksne børn”, der bestiller CASH Card til deres forældre og på den måde sikrer, at der er penge til transporten.
CASH Card kan købes via Taxa Selandias hjemmeside. Her kan du både købe nyt CASH Card eller blot tanke op og fylde flere penge på dit nuværende kort. Når du bestiller via hjemmesiden, overføres pengene til Taxa Selandia og det registrerede beløb sættes ind på dit CASH Card. Kortet er klar til brug, når du modtager det.
Når du ønsker at benytte dit CASH Card som betalingsmiddel, bedes du give dit CASH Card til chaufføren ved turens start. Kortet fungerer som et kreditkort, og du kan køre i taxa for det beløb, der på forhånd er indbetalt på kortet. Det fremgår af chaufførens taxameter hvilken saldo, der er på kortet. Ved turens afslutning får du en kvittering på det beløb, der er kørt for og den tilbageværende saldo. Skulle det ske, at der ikke er penge tilbage på kortet til at betale for turen, kan du betale restbeløbet med kontanter eller kreditkort.
Kontakt Taxa Selandias administration på telefon 70 25 01 20 mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem 09.00 – 14.00, hvis du har spørgsmål til CASH Card.
Sådan fungerer CASH Card
CASH Card er elektronisk og fungerer som et betalingsmiddel i taxaer tilknyttet Taxa Selandia. Se listen nederst. Kortet følger den by, det er ustedt i. For eksempel kan et Roskilde CASH Card kun bruges i Roskilde Taxas vogne.
• CASH Card kan bruges igen og igen indtil det indbetalte beløb er opbrugt.
• Mindste beløb for køb af CASH Card er kr. 250,00
• Beløbet på CASH Card skal benyttes indenfor 3 år.
• Der udbetales ikke kontanter på CASH Card.
• Pas på dit CASH Card. Det er ikke personligt og alle kan bruge kortet, hvis du mister det.
• Tabte og bortkomne CASH Card erstattes ikke.
• Du kan altid tjekke din saldo inden påbegyndelse af turen eller ved henvendelse til Taxa Selandias administration på ovenstående telefonnummer.
• Du kan se alle de taxaselskaber, du kan anvende CASH Card i nedenfor.
Her kan du benyttet CASH Card
Roskilde Taxa
Køge Taxa
Holbæk Taxa
Kalundborg Taxa
