Nedtællingen til dette års Roskilde Festival er i gang og festivaldeltagerne strømmer til Roskilde. Det giver travlhed hos Taxa Selandia når alle de mange glade festivaldeltagere skal transporteres fra blandt andet stationen og til dyrskuepladsen som danner rammerne om festivalen.
På begge sider af stationen er der taxa holdepladser hvor vores chauffører ivrigt kører til når ledige efter endt tur. Derudover er der etableret taxa holdepladser ved indgangene til området, som huser en af Nordeuropas største musikfestivaler. Som noget nyt er der også en taxa holdeplads på Darupvej umiddelbart bag Orange Scene. Som altid kan der ringes til Taxa Selandia Team Roskilde på telefon 46 75 75 75, hvis taxaerne ikke er at finde på en af holdepladserne.
Selvom der hele tiden kører taxaer til og fra festivalen, kan der være nogen ventetid. Så et godt råd kan være at spørge de øvrige ventende festivalgæster, om de skal samme vej, hvis ikke man selv kan fylde en taxa.
Et andet godt råd er, at man skal benytte de officielle taxaer og IKKE gøre brug af de mange pirattaxaer, der desværre også tiltrækkes Roskilde Festivalen. Vi fraråder brugen af pirattaxaer, da det ofte ender med, at turen bliver markant dyrere, ligesom forsikringen ej heller dækker ved uheld.
